Fiskeriet efter fladfisk...
Vi må sige, at Storebælt godt kan være med,
når vi snakker om fangster af fladfisk (Skrubber, Isinger og Rødspætter).
Selvfølgelig påvirkes fangsterne jo af strømforholdene.
Er der for meget strøm, er det svært at komme ordentlig ned på bunden for at lokke dem.
Ved normale strømforhold (max 1 knob), anbefaler vi,
at bruge et 100 grams blylod (eller pirk uden krog).
Der findes forskellige bundforfang til fladfiskeri - nogle mere spraglede end andre.
Nogle med flere perler og hidsige farver.
Dem der bruger de spraglede påstår det virker bedst...
- dem der bruger helt uden tingeltangel, påstår det modsatte.
Det er ikke beviseligt, hvad der fanger mest.
Men én ting er helt sikkert - på de gode dage vi har haft rigtig mange af,
bliver der landet omkring de 100 - 130 flade fordelt på 15-20 mand.
Til fiskeriet efter de flade, anbefaler vi kun, at lette stænger med et godt hjul bruges.
Ved brugen af let stang mærkes hurtigt, om der er hug.
Desto før fisken kommer op, desto større chancer har du for,
at dumpe forfanget atter engang og fange endnu én eller to...
Bruger du en kraftig og stiv stang, vil du ikke på samme måde mærke, om der er bid.
Dvs. fisken i realiteten sagtens kan have bidt på for længe siden, slugt orm og HELE krogen,
og så skal tiden istedet bruges på at få krogen ud igen - istedet for at få kurven fyldt!
Af orm bruges der Børsteorm eller Sandorm.
En børsteorm er den orm der holder længst på krogen,
ydermere er de tit så store, at du sagtens kan dele ormen i to.
Hvorimod en sandorm meget hurtigt bliver slatten og tit skal skiftes på krogen.
Ved bestilling af charter eller minimum 10 personer,
kan vi sagtens sørge for bestilling af orm (børsteorm) til rimelige priser.
Dog skal dette aftales med skipper SENEST 4 dage før afgang.
|